Kan man (forsvare at) mediere online? – del 1

Kan man (forsvare at) mediere online? – del 1

Vaner og mønstre brydes disse uger.  Vores vanlige måde at dyrke nærvær og samtaler på, bliver udfordret praktisk og mentalt. Karantæner adskiller familier i en periode, i arbejdslivet kan vi ikke længere køre ud til kundemøder eller mødes til workshops og events, og som mediatorer kan vi ikke forsvare at samle de stridende parter i en klassisk mediation ansigt til ansigt.

Der søges derfor nye måder at kommunikere på, og det virtuelle rum er på få dage blevet stedet hvor vi mødes, samtaler og agerer sammen. Et kærkomment alternativ, til de situationer hvor vi normalt ville søge det fysiske fællesskab.

For nogle er det at arbejde virtuelt et ukendt land, for andre noget de allerede har en vis erfaring med og nu hastigt udvikler videre på. I CrossingCultures har vi gennem flere år arbejdet med videobaseret kommunikation.  Vi medierer online, underviser online og har ved flere lejligheder eksamineret online, og har gode erfaringer hermed.

Vi oplever dog, at det for manges vedkommende er grænseoverskridende at mødes online, samt at der er nogle konkrete barrierer og fordomme omkring det at mødes virtuelt, når det handler om håndteringen af sårbare og følelsesmæssige relationer.

Det er et faktum, at vores non verbale signaler reduceres når vi mødes online. Vi er vant til at tolke og reagere på hinandens non verbale sprog, et sprog som typisk fylder meget mere end det talte ord.  Den mulighed går stort set tabt når vi kommunikerer online. Med andre ord, der er en forskel på kommunikationen om den foregår ansigt til ansigt eller online, spørgsmålet er dog hvad det betyder i praksis.

Erfaringsmæssigt er der konflikter, hvor parterne ser en fordel i ikke at skulle mødes fysisk. Det kan være grundet asymmetriske magtforhold og hvor de føler at distancen udligner dette og giver dem mere plads til at komme til orde. Eller at de færre non verbale signaler gør at en part som ellers kunne føle sig intimideret, bevidst eller ubevidst kan frigøre sig fra at tolke på den anden parts kropssprog, og derfor bedre kan være til stede.

Flere undersøgelser peger på fordele ved mediation online. En undersøgelse fra 2017 viser fx at parterne hidsede sig mindre op ved online mediation end det var tilfældet når de mødtes i det fysiske rum. Dette blev blandt andet begrundet i at der var færre non verbale signaler.

Som mediatorer er vi vant til at navigere i konfliktfyldte situationer. Vi møder mennesker hvis følelser sidder uden på tøjet, og som grundet konflikten er drænet for energi fysisk og mentalt. Mennesker, der er påvirkede i deres tillid i forhold til selve konflikten – om den nogensinde bliver løst, tillid til den anden part, tillid til selve mediationsprocessen og måske også til mediatior. Mennesker, som naturligt mangler overskud til at indgå i dialog og føler sig på uvant grund, er usikre eller endog utilpasse ved udsigten til at deltage i en mediation.

Et kendt grundvilkår, når man arbejder med konflikter, og et faktum der stiller krav til mediators evne til at skabe en grad af tryghed midt i utrygheden.

Netop arbejdet med tillid og tryghed er afgørende elementer i forhold til at skabe de optimale rammer for en mediation, og dette gør sig gældende hvad enten mediationen foregår fysisk eller virtuelt.

Der er derfor meget man kan gøre som vanligt, men der er fire vitale opmærksomhedspunkter når man medierer online:

  • Det interpersonelle: Etablering af kontakt
    • Hvordan skaber mediator den bedst mulige forudsætning for en god kontakt og for at opbygge tillid til parterne parter?
  • Det tekniske: Etablering af det virtuelle mødelokale
    • Hvordan håndterer mediator det rent praktiske i at være online, fra valg af platform til håndtering af platformen og informationen til parterne
  • Etikken: Etablering af fortrolighedsdannende processer
    • Hvordan skaber mediator tillid til begrebet fortrolighed i et virtuelt setup hvor ingen reelt kan se om andre lytter med eller om mødet optages?
  • Kommunikationen: Håndtering af færre sociale signaler
    • Online-kommunikation kræver ekstra opmærksomhed. Hvilke kommunikative greb kan mediator gribe til for at sikre tydelig kommunikation?

Har du greb om de fire punkter, er du godt på vej til en succesfuld mediation.

Kilde: The benefits of distance and mediation: How people react to conflicts in video chat vs. FtF. Soo Yun Shin, Wuyu (Rain) Liu, Jeong-woo Jang, Gary Bente

Del